VELKOMMEN TIL TRELDE

Nyt fra fællesrådet

 

Fællesrådet var mandag aften samlet på skolen for at arbejde videre med udviklingen af området.

Med til en del af mødet var Finn Muss fra boligkontoret, som fortalte lidt om, at de ser positivt på at bygge lejeboliger i området. Dels har de mulighed for at udbygget afdelingen på Treldevænget med ca. 20 boliger til både familier og pensionister og dels vil boligkontoret tage en tur rundt og kigge på mulige placeringer til en evt. ny afdeling på en af de matrikler, der er udlagt til boligformål. I begge tilfælde vil der formentlig være tale om rækkehuse, som vil være større end dem boligkontoret har i dag i området.

På mødet meldte der sig også en gruppe på fem lokale personer, som vil invitere bådelaug, kommune og grundejerforening på Bøgeskov Strand til en snak om udvikling af de rekreative arealer der nede. Dette skulle gerne udmunde i et mere attraktivt og aktivt Bøgeskov strand, som alle kan få gavn af.

PR delen af fællesrådet arbejder med et åben by arrangement i forbindelse med årets sommersjov, hvor vi kan vise vores faciliteter og muligheder frem sammen med ejendomsmæglere og andre interesserede. Byens ejendomsmæglere spørges i første omgang om de er interesserede og såfremt de er det, er planen at invitere vores nye by ambassadører til at guide gæsterne rundt.

De øvrige arbejdsgrupper fortalte også lidt om hvor langt og hvad de arbejder med, hvilket blandt andet er denne hjemmeside, infrastruktur mv. 

Facebook

Go to top
Template by JoomlaShine